Madrid-konferencen i 1991

Præsident George H.W. Bush taler til fredskonferencen i Palacio Real i Madrid, Spanien.

Madrid-konferencen i 1991 var en fredskonference, som blev afholdt fra den 30. oktober til den 1. november 1991 i Madrid i Spanien. Konferencen var medsponsoreret af USA og Sovjetunionen. Det var et forsøg fra det internationale samfund på at genoplive den israelsk-palæstinensiske fredsproces gennem forhandlinger, der involverede Israel og palæstinenserne samt arabiske lande, herunder Jordan, Libanon og Syrien.

Konferencen blev den 3. november efterfulgt af bilaterale forhandlinger mellem Israel og henholdsvis den fælles jordansk-palæstinensiske delegation, Libanon og Syrien. Ligeledes fandt efterfølgende bilaterale møder sted i Washington fra den 9. december 1991. Den 28. januar 1992 blev multilaterale forhandlinger om regionalt samarbejde indledt i Moskva med deltagelse af Israel, den jordansk-palæstinensiske delegation og det internationale samfund, men uden Libanon og Syrien.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search